Hamas vinder – Abbas taber i aftalen mellem parterne.

Author/richardoestermann/
24. april 2014.

Efter syv års mundhuggeri er Hamas og Fatah blevet enige om forlig, men det synes allerede nu klart, at vinderen er Hamas, mens Præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, er taberen. Hamas’ talsmand, Fawzi Barhoum, betegner aftalen som “et vendepunkt i det Palæstinensiske folk historie, og at den vil lægge grundlaget for en virkelig national ledelse”.

Aftalen blev underskrevet i Hamas’ statsminister, Ismail Hanyehs hjem i Shati flygtningelejren i Gaza-striben. PLO’s delegation omfattede repræsentanter for forskellige fraktioner og stod under ledelse af Fatahs Azam al-Ahmed. Tidligere forligsaftaler mellem Fatah og Hamas, indgået i Qatar og Egypten, er aldrig levet implementeret, og i Israelske kredse er man skeptisk til, om det vil ske denne gang.

Aftalen slår til lyd for oprettelse af en Palæstinensisk enhedsregering i løbet af fem uger og præsident- og parlamentsvalg seks måneder senere. Fatah-repræsentant Ahmed takkede Hanyeh for hans “store rolle” med at afslutte fejden og udtrykte håb om, at aftalen ville markere begyndelsen af et virkeligt nationalt partnerskab mellem Hamas og Fatah.

Reaktionen i Israel er, at de allerede ekstremt vanskelige Israelsk-Palæstinensiske forhandlinger nu er blevet endnu mere vanskelige. Kort efter aftalens indgåelse aflyste Israel et USA-formidlet møde, der skulle have fundet sted i aftes, hvor parterne skulle have drøftet, hvordan man kan forlænge forhandlingerne ud over fristens udløb den 29. april.

Statsminister Benyamin Netanyahu udtaler, at Abbas må vælge mellem fred med Israel og en aftale med Hamas.

– Abbas har valgt Hamas, ikke fred, hed det i en udtalelse. Den, der vælger Hamas, ønsker ikke fred.

Abbas’ reaktion var, at aftalen ikke modsiger drøftelser med Israel, og at hans mål er en Palæstinensisk stat, der lever side om side med Israel.

USA skuffet
Det Amerikanske Udenrigsministeriums talskvinde, Jen Psaki, siger, at USA er skuffet over dettte tiltag.

– USA’s principper om Palæstinensisk forlig har været konsekvent i årtier, sagde hun – en palæstinensisk regering må utvetydigt og klart forpligte sig til ikke-vold, anerkende Israel og acceptere tidligere aftaler mellem parterne. Det er svært at se, hvordan Israel kan forventes at forhandle med en regering, som ikke tror på dets ret til at eksistere.

Justitsminister Tzipi Livni, der leder de Israelske forhandlinger med Palæstinenserne, siger, at Hamas-Fatah aftalen er “meget problematisk” og skader fredsbestræbelserne.

Israelsk kommentar
Den Israelske politiske kommentator, Ron Ben-Yihai, siger, at når man studerer Hamas-Fatah aftalen nærmere, ser man hurtigt, at det er en gammel suppe, der er blevet genopvarmet. Hamas er den største vinder, og Abbas den største taber, skriver Ben-Yshai i bladet “Yediot Aharonot” idag:

– Den radikale Islamistiske gruppe, der kontrollerer Gaza, står over for en svær økonomisk og politisk krise og kan ikke imødekomme behovet for områdets 1.5 millioner indbyggere, skriver han. Det vendte ryggen til Syrien og Iran, og mistede også Egyptisk støtte efter opgangen for det nuværende styre.

Enhedsaftalen giver Hamas international legitimitet, hvorunder det vil kunne modtage støtte og hjælpe med til at trække sig ud af den krise, der truer dets styre og Gaza-befolkningens velfærd.

Videre skriver Ben-Yshai:
– Ifølge aftalen er Abbas nu ansvarlig for Gazas forarmede indbyggere. Han er ansvarlig for alle. Han må finde ud af, hvordan han kan få finansiel støtte af Amerikanerne og Europæerne. Et ekstra gode for Hamas er, at det, og andre Gaza-grupper som Islamisk Jihad, vil få tilbudt medlemsskab af PLO, hvilket vil gøre det muligt for Hamas at overtage organisationen – den lovlige repræsentation af det Palæstinensiske folk.

Abbas får størstedelen af sin legitimitet fra at være leder af PLO. Hvis det lykkes Hamas at overtage magten i denne organsation, vil det antage en ny, militant tone.

– Hvad Abbas angår, hedder det, vil han få en ny pisk, som han kan bruge mod Israelere og Amerikanere vedrørerende en genoptagelse af fredsdrøftelserne. Abbas har god grund til misfornøjelse – han ved, at en optøning mellem ham, Hamas og Islamisk Jihad vil vække bekymring rundt om i verden, særligt i Egypten og Saudi-Arabien, som er stadigt mere fjendtlig over for Det Mulimske Broderskab og sådanne grupper.

Ben Yshai slutter:
– Hamas vil være en virkelig trussel mod Fatahs styre på Vestbredden og kunne trække Vesten ind i en voldelg konflikt med Israel og eksportere den økonomiske tummel, der nu plager Gaza, til Vestbredden.

– Israel har ikke noget at være ked af. Aftalen giver Netanyahu og Forsvarsminister Moshe Ya’alon en PR-sejr, som kan bruges til at afbilde Abbas og hans mænd som terrorister i fåreklæder – langt fra de dueagtige peacenikker, de påstår at være.

Den Israelske Arbejderparti-leder, Isaac Herzog, siger, at Hamas-Fatah aftalen er “et resultat af Netanyahus manglende politiske initiativ”. Herzog tilføjer imidlertid:
– Bevisbyrden angående implikationen af aftalen ligger hos Præsident Abbas.