Fra Information.dk/5. februar 2009.
Systematisk forfølgelse af politiske modstandere blev hverdag, da Hamas i 2007 tog magten i Gaza. 'Den sorte døds land' kalder en eksileret Fatah-mand landstriben, hvor han var fanget i femten måneder.
Hadi befinder sig et sted på Sjælland. Hvor præcist vil han ikke have oplyst. Han er bange for, at Hamas-sympatisører i Danmark vil skade ham.
Han er Palæstinenser og et prominent medlem af Fatah, den sekulære politiske bevægelse, som Hamas i 2007 tog magten fra i en borgerkrig i Gaza. Halvandet år senere er der endnu engang krig i den tynde landstribe, denne gang mellem Hamas og Israel.
Hadi bladrer gennem billeder af civile med iturevne lemmer på sin computer. ’Her er resultatet af Hamas’ raketter mod Israel’, siger han. ’Hamas bekymrer sig ikke om Palæstinenserne. De bekymrer sig kun om deres egen magt’.
Irans legetøj
Hadi slap ud af Gaza efter 15 måneders ufrivilligt ophold. Han var på familiebesøg i Gaza By, da Hamas tog magten fra Fatah i en kort, men blodig borgerkrig. Israel lukkede grænsen som reaktion. Hamas tillod kun sine egne medlemmer at rejse ud via Egypten.
Gennem en ihærdig indsats og med hjælp fra adskillige internationale organer lykkedes det endelig at komme til Italien, hvor han studerer, i september 2008.
I løbet af sin tid i Gaza oplevede Hadi en borgerkrig og en efterfølgende Talebanisering af det offentlige rum. ’På kommunekontorerne behandlede de kun mænd med skæg’, fortæller han.
Fatah-medlemmer som han selv blev systematisk forfulgt. Mange blev arresteret, tortureret og dræbt. Israels blokade skabte mangel på basale fødevarer, vand og elektricitet. Den smule, der kom igennem, beholdt Hamas, siger Hadi.
’I Europa kender I ikke Hamas’ sande ansigt. Hamas dræber Palæstinensere. De kæmper ikke for Palæstina, men for ét stort Muslimsk Kalifat. De er Irans legetøj’.
Juni 2007
Første dag tilbage i Gaza. Hadi besøger sin familie. Han bor normalt i Torino i Italien. Han har fået et stipendiat, så han kan studere Verdenskulturarv på universitetet i den Norditalienske industriby.
Samme dag holder Fatah-bevægelsen, som leder den Palæstinensiske regeringskoalition, en konference i Gaza City. Hadi deltager. Fatahs partiformand og de Palæstinensiske territoriers selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, er i forhandlinger med den Israelske Premierminister Ehud Olmert om en endelig tostatsløsning på den 60 år lange konflikt mellem Israelske Jøder og Arabiske Palæstinensere i Israel/Palæstina.
Regeringskoalitionens andet parti, den Islamistiske bevægelse Hamas, opruster til et opgør med Fatah om magten i Gaza. Kampene begynder samme uge. Fatah-formand Mahmoud Abbas trækker organisationens militære styrker ud af Gaza og opfordrer internationale styrker i Gaza til at gøre det samme. Det er nu kun det Palæstinensiske selvstyremyndigheds styrker, der kæmper imod Hamas.
I løbet af en uges kampe dræber Hamas flere hundrede Fatah-medlemmer. Andre tilfangetages og tortureres. En mand kastes levende ud fra 16. etage i en kommunal bygning. Hans fald optages af et kamera på gadeplan.
Hadi er bange. En del venner og et familiemedlem er blevet dræbt af Hamas. I den kommende tid sover han ikke hjemme. Efter deres militære sejr sender Hamas grupper ud om natten for at arrestere flere Fatah-medlemmer.
Juli 2007 – juni 2008
Et års ufrivilligt fangenskab i Gaza. Israel har lukket grænsen til Gaza som reaktion på Hamas’ magtovertagelse. Fra og med sommeren 2007 er det ikke længere muligt at rejse ind i Israel fra Gaza. Ikke engang for at komme til Vestbredden, hvor Fatah stadig har magten.
Hadi oplever, hvordan landstriben Talebaniseres skridt for skridt. På kommunekontorerne vil de ikke behandle hans sag, fordi han ikke har skæg. Al Qaeda-grupper konsoliderer sig ifølge Hadi i Gaza i løbet af denne periode.
Indespærringen er frustrerende. For at få luft for sin vrede begynder Hadi at skrive en rapport om forholdene i Gaza efter juni 2007. Han kalder rapporten "Gaza: Land of Black Death where Hamas Exist."
Hadi sender rapporten ud af Gaza, til Vestbredden og til Europæiske organisationer, bl.a. i Italien. Den bærer ikke hans navn, men et pseudonym. Det viser sig at være en klog beslutning, da Hamas efterfølgende indleder en eftersøgning af rapportens bagmand.
Juni - juli 2008
Stadig i Gaza. Hadi skal tilbage til Italien og studere videre. Ellers udløber hans stipendium. Men Israel holder fortsat grænsen lukket.
Hadi beslutter sig i stedet for at forsøge at krydse grænseovergangen ved Rafah, der grænser op til Egypten. Derfra vil han rejse videre til Italien.
Hadi tager til en by i det sydlige Gaza, som ligger tæt på Rafah. Han får besked på at vente i et værelse i en offentlig bygning, hvor Hamas udsteder udrejsetilladelser. Om en time får du din tilladelse, lyder beskeden.
Hadi venter en, to, tre, fire timer. Undervejs passerer Hamas-medlemmer ham i køen og får ordnet deres papirer. Til sidst kommer en ansat og fortæller Hadi, at han alligevel ikke kan rejse ud af Gaza nu.
En måned senere prøver Hadi igen på samme kontor. Denne gang er der 2000 andre, der venter på at komme ud. De fleste er unge mænd og kvinder, der studerer i udlandet ligesom han.
Hadi og de andre venter i tre døgn. Forgæves. I stedet for at udstede udrejsetilladelser arresterer Hamas mange af de ventende klokken 4 om natten. De udsættes ifølge Hadi for tortur.
Hadi forsøger at krydse grænsen ved Rafah en sidste gang. Sammen med en gruppe skjuler han sig i en bus i håb om at krydse grænsen uset. De venter i bussen fra kl. 6 om aftenen til kl. 1 om natten 31 timer senere. På det tidspunkt opgiver buschaufføren at få tilladelse til at krydse grænsen.
Juli 2008
Et bombeattentat dræber fem Hamas-ledere. Hamas mistænker Fatah for at stå bag. Kort tid efter arresterer de Hadi, der som Fatah-leder i en bestemt del af Gaza, bliver udpeget som ansvarlig.
I fængslet er tortur en del af hverdagen. Hadi bliver slået over hele kroppen og i ansigtet. Hans hænder bindes fast med reb over hans hoved tre dage i træk, så kroppen udsættes for vedvarende stræk og han ikke kan sætte sig ned. Der bliver skiftesvist hældt kogende og iskoldt vand på hans krop.
Kort før sin løsladelse skyder Hamas-folk Hadi i foden. Han er heldig. Andre bliver skudt i knæskallen og er handicappede for livet. Han kan stadig gå.
Juli-september 2008
Efter sin fængsling indleder Hadi et sidste forsøg på at komme ud af Gaza. Han kontakter en række interesseorganisationer, internationale organisationer og politiske organer i Italien og Israel for at få hjælp.
"Amnesty International" og den Israelske menneskerettighedsorganisation Gisha går ind i sagen. Det samme gør UNESCO’s afdeling i Paris, som i sin tid tildelte Hadi hans stipendiat til Torino. Endelig presser den Italienske ambassade i Israel på for at lade Hadi passere gennem landet.
Indsatsen bærer frugt. Israel vil hjælpe Hadi. Aftalen er, at han skal møde op på den Palæstinensiske side af grænsen til Israel kl. 8 om morgenen. Herfra får han ordre til at passere den fem kilometer lange bufferzone, som Israel har bombet frem ved grænsen, til fods i den Mellemøstlige sommersol.
Efter gåturen når Hadi til en fuldautomatiseret grænseovergang. Der er ingen grænsevagter. Optagne stemmer dirigerer Hadi igennem de forskellige sikkerhedsforanstaltninger. På den anden side af overgangen fører soldater fra den Israelske sikkerhedstjeneste ham til et underjordisk afhøringskompleks.
Soldaterne beder Hadi om at tage alt sit tøj af. Han får en dragt i orange nylon på og føres tre etager ned til et ekstremt beskidt rum, der måler 1x2 meter. Der er ikke andet end fire stole og et overvågningskamera. Her lader de Hadi vente i, hvad han selv gætter på, er fire timer.
En Israelsk afhøringsleder henter ham. Han taler flydende Arabisk. Hadi bliver afhørt i en time. Spørgsmålene handler primært om hans familiebaggrund. Bagefter bliver Hadi ført tilbage til rummet fra før, hvor han venter endnu en time. Til sidst får han sit tøj tilbage og bliver kørt tilbage til grænsen til Gaza.
En uge går. Den Italienske ambassade fortæller Hadi, at Israelerne vil have endnu et interview samme sted tre uger senere. Hadi siger nej. Nogle af hans venner har været til det andet interview, og han ved, hvilket tilbud Israelerne gav dem: Bliv informanter for den Israelske sikkerhedstjeneste i udlandet eller bliv i Gaza.
Hadi informerer de institutioner, han er i kontakt med, om handlingsforløbet. De lægger yderligere pres på Israel, og på grund af det høje diplomatiske niveau, som sagen er kommet op på, indvilliger Israel i at lukke Hadi ud uden et andet interview. Denne gang er det medarbejdere fra den Italienske ambassade, der henter ham.
De kører ham direkte til Jordan, hvor han er i to dage. Så bliver han sat på et fly tilbage til Torino. Det er femten måneder efter, Hadis ufrivillige indespærring i Gaza begyndte.
December 2008 - januar 2009
Den 19. december udløber en seks måneder lang fredsaftale mellem Israel og Hamas. Otte dage senere indleder Israel sin tre uger lange krig i Gaza. Hamas-styrkerne smider uniformerne og gemmer sig blandt civile. Krigen koster mindst 1.300 mennesker livet.
Fatah og Mahmoud Abbas fordømmer officielt Israel for at starte krigen. Mange gætter dog på, at Fatah uofficielt har givet sit samtykke i håb om, at Hamas vil blive væltet.
Israel og Hamas erklærer ensidige våbenhviler henholdsvis den 17. og 18. januar. Hamas betragter alle Fatah-medlemmer som kollaboratører med Israel, og en henrettelsesbølge begynder.
Hadi følger krigen og dens efterspil fra Danmark. Hans kusine er blevet dræbt under et Israelsk bombeangreb. Hans to søstres huse er helt eller delvist ødelagte. Han bekymrer sig for sin families sikkerhed.
’EU kender ikke Hamas’ sande ansigt’, siger Hadi. ’Hamas dræber Fatah-medlemmer i Islams navn. De påstår, at de repræsenterer Muslimer, men det er ikke sandt. En Muslim har ikke lov til at dræbe en anden Muslim, sådan som de gør.’
’Hamas bekymrer sig ikke om Palæstinenserne. Det eneste, de bekymrer sig om, er deres egen magt. Så længe de selv overlever, kan alle andre dø. Hvis bare Ismail Haniyeh (Hamas’ politiske leder i Gaza, red.) overlever, er de ligeglade med resten, og volden vil fortsætte.’
