Fra Ordetogisrael.dk/
25. juli 2014.
Det var en skamplet på den Danske tradition for ytringsfrihed og tolerance, da Propalæstinensiske demonstranter fredag aften fik afbrudt et fredsmøde for Israel på Christiansborg Slotsplads i København.
Klokken 17 havde nogle Islamistiske grupper sammen med "Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening" indkaldt til Antiisraelsk demonstration på Rådhuspladsen i anledning af den årlige såkaldte Al Quds-dag, som er udråbt af præstestyret i Iran mod Israels eksistens.
Klokken 18 havde "Dansk Zionistforbund" sammen med gruppen »Frit Iran« indkaldt til fredsmøde for Israel og Palæstina på Christiansborg Slotsplads.
På to punkter var de to demonstrationer vidt forskellige: i budskabet og i tolerance og respekt for andres ytringsfrihed.
På Rådhuspladsen lød et stærkt Antiisraelsk budskab. En af talerne irettesatte udenrigsminister Lidegaard, fordi han har sagt, at Danmark er venner af Israel.
»Vi er ikke venner af Israel,« råbte en af talerne: »Vi er Danmark, og vi er ikke venner af Israel«.
På et par af plakaterne lød teksten: »Alle Zionister er et legitimt mål over hele verden«.
En gruppe højtråbende Palæstinensere, hvoraf nogle var maskerede, råbte truende slagord på Arabisk og afbrændte noget, der måske skulle ligne et israelsk flag.
På Christiansborg Slotsplads var tonen totalt anderledes. Her var både Israelske, Palæstinensiske og Danske flag. Tidligere Overrabbiner Bent Melchior understregede, at både Jøder og Palæstinensere har ret til en stat.
Der blev udtrykt sorg over både de Israelske og de Palæstinensiske tab og et stort ønske om en våbenhvile.
Her var budskabet shalom, fred, for både Israelere og Palæstinensere.
Den anden forskel var respekten for andres ytringsfrihed.
På Rådhuspladsen var der ingen Israelsvenner, der forsøgte at afbryde talerne, håne deltagerne eller forstyrre demonstrationen. Demonstranterne og talerne fik uforstyrret lov til at bruge deres ytringsfrihed – også til at udtrykke had til Israel.
På Christiansborg Slotsplads mødte vrede moddemonstranter op, hånede deltagerne, forsøgte at overdøve talerne med råb og bilhorn og kastede til sidst sten og – ifølge TV2 – kanonslag mod politiet.
Sikkerhedssituationen var så tilspidset, at Israels Ambassadør, der skulle have holdt tale, måtte opgive og køres væk. Og efter nogle stenkast afbrød politiet fredsmødet midt i en tale og beordrede alle deltagere gennem en port i Christiansborg og om på den anden side af slottet, hvorfra de fleste blev kørt i sikkerhed i politiets busser.
Sjældent har begivenheder i Københavns gader så tydeligt afsløret forskellen på de Propalæstinensiske grupper, der gerne bruger trusler og ulovligheder for at knægte andres frihed, og så de grupper, der ønsker fred for både Israel og Palæstinenserne.
Politiet gjorde en god indsats for at yde sikkerhed. Kun på ét punkt kan der stilles spørgsmålstegn ved indsatsen: Det er skamfuldt for Danmark, at de Danske myndigheder åbenbart ikke kan garantere tilstrækkelig sikkerhed til, at Israels Ambassadør kan tale til et fuldt ud lovligt arrangement for fred i København.
I den forstand vandt de højtråbende demonstranter med Palæstinensiske flag i aften.
Men i budskab og i frisind blev de totalt besejret af deltagerne i fredsmødet for Israel og Palæstina!