Kommentar til ”Barnedåben – en solid gennemgang" - del I af V.
24. september 2014.
Jeg kan godt bevise det ud fra Skriften, men jeg vil her nøjes med at hævde at den, der bliver født af Gud (genfødt), dermed er blevet fuldstændig retfærdiggjort og er blevet borger i Guds rige (Jesu medarving, som Skriften betegner det).
Samtlige præster i Den Danske folkekirke har igen og igen sagt således til et umælende barn: ”Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid! Amen”. De har altså i realiteten sagt til alle tilstedeværende, at nu er dette barn Jesu medarving til Guds rige.
Forfatteren af artiklen, jeg her kommenterer (og mange med ham/hende), forsvarer dette ud fra gisninger om, at der var spædbørn til stede i Filips, Lydias eller Kornelius’ hus, eller at der blev døbt voksne, som ikke endnu var kommet til tro.
Vedkommende erkender samtidigt, at vi ikke i Guds ord finder utvetydige og klare eksempler på barnedåb. De bygger altså en lære på gisninger alene, og risikerer derfor i allerhøjeste grad at lægge noget (mennesketanker) til Guds ord.
Herom siger Guds ord følgende: Åb 22,18 -20: "For enhver, som hører de profetiske ord i denne bog, vidner jeg: »Hvis nogen lægger noget til dette, skal Gud lægge på ham de plager, som der er skrevet om i denne bog. Og hvis nogen tager noget bort fra denne profetiske bogs ord, skal Gud fratage ham hans del i livets træ og den hellige stad, som der er skrevet om i denne bog.«
I realiteten har disse mennesker altså dømt sig selv til fortabelse
