Israels hærchef vil være ambassadør i USA.

Fra Idag.no/
30. september 2014.
Af Richard Oestermann.

Den Israelske Generalstabschef, Benny Gantz, 55, er interesseret i at blive Israels ambassadør USA, og det er nu op til Premierminister Benyamin Netanyahu at træffe en beslutning om dette.

Den hidtidige Israelske ambassadør i Washington, Ron Dermer, vil forlade posten efter blot to års tjeneste som Israels topdiplomat i USA.

Gantz' fire år som hærchef slutter i februar 2015. Han vil være eminent kvalificeret til ambassadørposten. Han er højt uddannet. Han har en grad fra såvel "Command and Staff College" som fra "National Security College", en B.A. i historie fraTel Aviv Universitet, en M.A. i statsvidenskab fra Haifa Universitet, og yderligere en M.A. i virksomhedsledelse ved USA's "Management of National Reserves from NDV Univeristy".

Han kender godt til USA, ikke blot fra sin studietid, men som Israels militærattache i Washington, da George W. Bush sluttede som Præsident og Barack Obama overtog Præsidenthvervet.

Gantz har gjort en stor karriere i det Israelske militær. Der tales nu også om, at han vil blive politiker - minister eller medlem af Knesset. Loven kræver imidlertid en "afkølingsperiode" for senior-officerer efter deres udtræden af militæret.