Fra Facebook.7. marts 2015.
Af Moses Hansen.
Hører du nogen sinde Verdens ledere diskutere, om Washington, Moskva, Berlin, London, Oslo, København, Rom, Paris eller andre hovedstæder skal deles? Hører du nogen sinde FN nedlægge forbud imod at bygge huse og lejligheder i Amsterdam, Madrid, Stockholm eller Athen?
Hvorfor så Jerusalem? Byen uden olie, guld, sølv eller diamanter. Det er ulogisk, naturstridigt og uden mening, at Jerusalem i et land mindre end Jylland får så meget opmærksomhed. Der er kun én forklaring. Forstår man ikke den, vil man heller aldrig forstå kampen om Jerusalem.
Forklaringen hænger sammen med den særlige rolle, Gud har udvalgt Jerusalem, Israel og det Jødiske folk til at spille i Hans frelsesplan. Du får en smag på Jerusalems betydning ved at læse Esajas kapitel 2: “Det skal ske i de sidste dage, at Herrens Tempelbjerg bliver “Verdens Knudepunkt”.
Folk fra alverdens lande vil strømme derhen. “Lad os rejse til “Herrens Bjerg,” vil de sige. “Lad os tage hen til “Israels Guds Bolig”, så vi kan lære Hans vilje at kende og følge Hans vejledninger, for den sande lære kommer fra Zion, Herrens Ord udgår fra Jerusalem.”
Disse ord siger det hele - og dog er netop de ord volapyk for de fleste mennesker, inkl. de bedst uddannede politikere og historikere.
“De sidste dage!” står der. Der er altså en tidsalder, der får en afslutning. Hvem tror dog på det? Tempelbjerget, hvor der endnu, jeg sagde ENDNU, ligger Muslimske Moskéer, men sådan bliver det ikke ved med at være, bliver “Verdens Knudepunkt”. Det kaldes for “Herrens Bjerg”.
Folk fra alverdens lande vil strømme til Jerusalem, som de gør allerede nu. Til en tilsyneladende betydningsløs by. Men denne tilsyneladende betydningsløse by kalder Gud for “Herrens Bjerg” og “Verdens Knudepunkt”.
Ingen verdensleder får sidste ord om Jerusalem. For Gud har allerede i Salme 2:6 erklæret: “Jeg har allerede indsat min Konge. Han skal regere fra Zion, mit “Hellige Bjerg.”
Kongens Navn er Jesus - navnet over alle andre navne - og Hans regeringstid varer til evig tid.
