Er KIRKEN Israel?

Fra Understandthetimes.org/
Manuskript fra radioudsendelse.
Af Roger Oakland.

Reprise.

I løbet af de sidste mange år har jeg bemærket, at en tendens er undervejs inden for Kristendommen - den bekymrer mig. Mange, der engang oplevede betydningen af Israel som et centralt tegn på, at vi lever i den sidste tid, har nu skiftet mening. De tror nu, at Kirken er Israel. Hvordan kan det være?

Hvis du er en Kristen, vil du forstå betydningen af Israel som Guds udvalgte folk. Nå, måske bliver jeg nu en smule anmassende. Tidligere ville jeg have antaget, at dette var tilfældet. Men at dømme efter den nutidige trend har mange Kristne i dag skiftet mening. De troede engang, at løfterne og profetierne i Det gamle Testamente om og til Israel var om og til Israel.

Dette undrer mig. Hvordan kan det gå til? Hvordan er det muligt at sige, at Gud i virkeligheden ikke mente Israel, når Han inspirerede profeterne i Det gamle Testamente til at nedskrive Hans Ord? Forandrer dette ikke hele betydningen af, hvad Gud har sagt? Hvordan kan oprigtige troende Kristne, der hævder at tro på Gud og Hans Ord, ændre Hans Ord? Hvad er formålet med dette?

Det scenario, jeg har beskrevet, kaldes Erstatningsteologi. Opfattelsen har været i omløb i nogen tid. For eksempel har Den Romersk-Katolske Kirke i dens bestræbelser på at etablere Guds rige her på jord altid støttet den idé, at "kirken" nu er Israel.

Men de er ikke alene. En meget høj procentdel af de "Evangeliske Protestanter " er også enige heri. De ser ligeså Guds Rige oprettet ved Kirken. Skønt mange af dem ikke har overvejet Den Romersk-Katolske plan (i hvert fald ikke endnu), tror jeg, de snart vil gøre det.

Nu kan du undre dig over, hvorfor en sådan fortolkning af Bibelen, der henviser Israel til et sted i historien og ophøjer Kirken til en magtposition, skulle være så populær? - Især når profetierne i Det gamle Testamente gør det klart, at Gud har en særlig plan for Israel.

Jeg tror, jeg ved det. Ifølge det, jeg har læst i Bibelen, synes det klart, at Satan hader Guds udvalgte folk. Djævlen kan læse Guds Ord, og han ved også, hvad Gud har sagt om at velsignelse dem, der velsigner Hans folk. Lyt til, hvad Gud sagde til Abraham:

»Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.« 1 Mos 12:2-3.

(I de næste par programmer vil vi se på aktuelle begivenheder, der viser, at der er centrale politiske aktører i verden, der hader Israel. Faktisk ville de gerne slette Israel fra landkortet.)

Nu kan jeg forstå det. Det står i Bibelen.

Men det, jeg ikke forstår, er det faktum, at der er nogen bekendende kristne, som gerne vil gøre det samme - de ønsker at genfortolke, hvad Gud har sagt, og erstatte Israel med Kirken. Jeg tror, at det er farligt. Det er også et tegn på, at vi er i de sidste tider. Verden og Kirken bliver inspireret af den, som bedrager hele verden.