Fra d-intl.com/12. februar 2014.
Barack Hussein Obama har gjort det ganske klart: Hvis Kongressen ikke vil vedtage mine love, så regerer jeg via dekret.
Han er således godt på vej mod et statskup.
WASHINGTON, D.C.: “Amerika står ikke stille og det vil jeg heller ikke”, sagde Barack Obama under sin årlige tale om nationens tilstand. “Hvor som helst og når som helst jeg kan tage skridt uden lovgivning … vil jeg gøre det.”
Hvad var det lige han sagde? Præsidenten vil “tage skridt uden lovgivning”? Obama aflagde dette løfte – eller spottede, afhængigt af ens politiske indstilling – mens hans talte til Repræsentanternes Hus, hjemstedet for den lovgivende magt. Omtrent halvdelen af disse snart overflødige lovgivere (Demokraterne) applauderede entusiastisk. Og hvorfor ikke?
“At gå I offensiven ved at styre uden om Kongressen er ikke noget nyt for denne regering”, skrev New York Times begejstret, “men det er vigtigere end nogen sinde”.
Konservative er ikke enige.
I det konservative tidsskrift Human Events, skrev John Hayward denne kommentar: “Mindst 80 pct. af [Obamas] tale ville have efterladt ‘the Founding Fathers’ [den amerikanske republiks grundlæggere, red.] i en tilstand af chok og rædsel. De ville have spekuleret på, hvordan det var gået til, at præsidenten skulle bestemme, hvad der var godt for samfundet og derefter proppe det ned i halsen på det.”
Radioværten Rush Limbaugh hudflettede præsidentens “statskup-tale”. Mediestjernen Glenn Beck opfordrede sine lyttere til at notere i deres dagbøger, at “dette var talen om nationens tilstand, hvor vores præsident erklærede, at han ville blive Amerikas første diktator”.
Stærke ord, måske, men der er noget uomtvisteligt kupagtigt og diktatorisk ved præsidentens tale om næste år som “handlingens år”. Under det første regeringsmøde i Det Hvide Hus i 2014 understregede Obama atter en gang, at han ser stort på Kongressen: “Vi vil ikke blot sidde og vente på lovgivning for at være sikre på, at vi kan give amerikanerne den hjælp de behøver. Jeg han en pen og jeg har en telefon.”
Men ikke et ord om, at præsidenten har en kopi af USA’s forfatning. Ifølge forfatningens regler om “checks and balances” og magtdeling, er den udøvende magt (præsidenten) ligestillet med de to andre magter – den lovgivende og den dømmende. Præsidenten står ikke over dem. Med sin pen og telefon, ser det imidlertid ud til, at Obama har andre planer og agter at realisere dem.
Under en høring i december i et retsudvalg i Repræsentanternes Hus, aflagde den venstreorienterede juraprofessor Jonathan Turley vidnesbyrd uden at lægge fingrene imellem. “Problemet med det, som præsidenten er i færd med, er, at han ikke bare udgør en fare for vores forfatningssystem”, sagde Turley. “Han er blevet selve den fare, som forfatningen blev skabt til at undgå.”
Hvordan? Ved at tiltage sig bemyndigelser, som præsidenten ikke har: For det første henholder Obama sig til “executive orders” [ordrer fra præsidenten] for at fremme sin dagsorden. Obamas brug af “executive orders” (det har han gjort 168 gange) synes måske ikke af så meget sammenlignet med f.eks. præsidenterne Theodore Roosevelt, Wilson og Coolidge, der stod for over 1000 hver. Men antallet er ikke det eneste kriterium.
Mange af Obamas ordrer har været ganske omfattende hvad angår magtudfoldelse og rækkevidde. Man skal desuden også tage i betragtning, om disse ordrer er i overensstemmelse med befolkningens ønsker.
Præsident Franklin Roosevelt, der har rekorden indtil videre, regerede med et demokratisk flertal i begge Kongressens kamre. Efter at Tea Party revolutionen i 2010 sikrede et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus, har Obama brugt “executive orders” til at gennemtrumfe en politik, der går imod indstillingen hos flertallet i Repræsentanternes Hus. Mere.
http://www.d-intl.com/2014/02/12/hans-majestaet-kong-barack-1-af-de-forenede-stater/?lang=da
-----------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden: En strålende kandidat til pladsen som Antikrist.
