Fra Ordetogisrael.dk/
5. maj 2014.
Et af det sidste års mest ophedede debatemner i Israel har været spørgsmålet om Ultraortodokse Jøders pligt til at gøre tjeneste i hæren.
Striden er endt med, at antallet af Ultraortodokse værnepligtige skal stige gennem de kommende år.
Det har vakt de Ultraortodokse lederes vrede.
Men tal fra hæren viser, at der i de sidste seks år i al stilhed er sket en markant stigning i antallet af Ultraortodokse, der går ind i hæren.
I 2008 var tallet 288. I 2011 var det steget til 1.282. Og i 2013 indledte 1.858 unge Ultraortodokse Israelere en tjeneste i hæren.
Det er en meget stor stigning over få år.
Stigningen hænger måske sammen med den generelle tendens til, at nogle Ultraortodokse på trods af deres Rabbineres ønsker bliver mere integreret i det Israelske samfund. En bredere skolegang og adgang til internettet trækker den vej, selv om nogle Rabbinere kæmper hårdt imod.
Der er dog stadig enorm forskel på de Ultraortodokse og Israelere med sekulær, traditionel eller moderne ortodoks baggrund. I disse grupper aftjener næsten alle værnepligt.
Sidst i 2013 og i begyndelsen af 2014 har der været et mindre fald i antallet af Ultraortodokse, der er gået ind i hæren. Det hænger sandsynligvis sammen med den intense kamp mod værnepligt, som store Ultraortodokse grupper har ført.
Nogle advarer om, at værnepligtsloven stik mod hensigten måske kan føre til færre Ultraortodokse i hæren. Men andre afviser det og siger, at der blot er tale om en midlertidig reaktion, der ikke i længden vil ændre på den generelle tendens til, at flere Ultraortodokse aftjener militærtjeneste.