Fra Document.no/16. september 2014.
Af Kai Sørlander.
Vor fremtid ser dyster ud. De Europæiske demokratier står over for gigantiske sociale problemer, som er skabt af den indvandring, som har fundet sted siden 1960erne.
Der er en ulmende social uro med udgangspunkt i de boligområder, hvor folk med fremmed kultur har skabt deres egne parallelsamfund og totalt har ændret virkeligheden for landenes oprindelige indbyggere – især for de svageste, som ikke har overskud til selv at vælge, hvor de vil bo.
Og på det seneste har vi oplevet, at unge mænd, som er opvokset og har gået i skole i Europæiske lande, rejser til Mellemøsten for at kæmpe for Islamiske terrororganisationer som Islamisk Stat.
Hvad siger det om vore egne samfund? Er de unge blevet inspireret og opmuntret af Islamiske kredse, som nu har hjemsted i Europa? Og hvad sker, når de vender tilbage, vil terrortruslen så rettes mod os?
Det er klart, at der er noget, som er gået galt. Den såkaldte integration er ikke forløbet, som de ansvarlige havde forventet. Men hvorfor var forventningerne forkerte? Hvad er det for politiske ideer, der lå bag forventningerne? For at besvare det spørgsmål må vi se nærmere på de ideer, som har været bestemmende for de Europæiske landes politik i perioden.
Hvad er det for ideer, som har formet politikken i de Vestlige demokratier i de seneste 50-60 år? Og hvad er det, som har været galt med dem? Når vi går til dette spørgsmål, kan der være grund til at minde os selv om, at forkerte ideer, som fastholdes på trods af virkeligheden, kan have tragiske konsekvenser.
Sovjetunionen er et eksempel. Kommunisterne mente, at staten skal afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne, og at den skal opbygge en planøkonomi, som garanterer, at alle yder efter evne og får efter behov.
Men virkeligheden var genstridig. De kunne ikke få planøkonomien til at fungere, og de kunne derfor heller ikke skabe det Socialistiske menneske. Derfor endte landet som en totalitær stat, der brød sammen under sin egen manglende funktionsevne.
Også i de Vesteuropæiske demokratier var der stærke Socialistiske bevægelser, som ønskede at afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne, men det kom aldrig så langt, at de fik magt, som de havde agt.
Og da Sovjetunionen faldt sammen, mistede de kraften. Men konfrontationen med Sovjetunionen og dens planøkonomi havde sin egen negative indflydelse på de politiske ideer i Vesten. Man overtog Kommunisternes tro på, at økonomien er historisk og politisk determinerende. Det vil sige, at samtidig med, at man forkastede enhver planøkonomi som totalitær, så hævdede man, at selve grundlaget for demokratiet skal findes i et frit marked – og jo friere markedet er, jo friere er samfundet og jo bedre demokratiet.
I sin ideologiske modstand mod det Sovjetunionen, som satte staten før markedet, så satte man i stedet markedet før staten, og man troede, at et frit marked var nok til at skabe demokratisk frihed. Derfor har man privatiseret alt, hvad der kunne privatiseres, og arbejdet for at nedbryde alle toldgrænser.
Specielt har man arbejdet for et frit marked for arbejdskraft. Hvis virksomhederne manglede arbejdskraft, så skulle den kunne hentes derfra, hvor den var, uden at landegrænserne skulle være nogen hindring.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
De Socialistiske tanker om, at mennesket dybest set er godt, har nok været stærkt medvirkende.
