Fra Ordetogisrael.dk
27. september 2012.
I Israel er reaktionerne på Selvstyrepræsident Mahmoud Abbas’ tale i FN fredag stærk vrede. I USA udtrykker talskvinden for Udenrigsminister John Kerry dyb skuffelse over talen og kalder den »krænkende« og »provokerende«, og siger, at den underminerer arbejdet for en fredsløsning.
Abbas indledte sin tale med i allerførste sætning at beskylde Israel for »folkemord« under sommerens krig i Gaza. Beskyldningen er helt hen i vejret og opleves i Israel som dybt krænkende. Abbas gentog beskyldningen senere i talen.
Han sagde også, at Gaza-krigen var villet af Israel og resultatet af et bevidst Israelsk valg. I lys af, at Israel først indledte krigen efter en måneds raketangreb fra Gaza og efter talrige advarsler om, at hvis raketangrebene ikke blev stoppet, ville det føre til krig, betragter de allerfleste Israelere Abbas beskyldning som helt urimelig.
Israel ønskede ikke krigen, men var tvunget til at gøre noget for at stoppe raketangrebene på civile Israelere.
Abbas føjede spot til de alvorlige anklager ved gentagne gange i løbet af talen at erstatte Israels navn med udtryk som »den racistiske besættelsesstat«.
Særligt grotesk var det, da Abbas mod talens slutning omtalte den Islamistiske terrororganisation Islamisk Stat – og gav Israel skylden for fremkomsten af den type organisationer, samtidig med at han fastslog, at de intet har med »det tolerante Islam« at gøre.
Abbas afviste nye forhandlinger med Israel, hvis de ikke på forhånd har til hensigt at føre til oprettelsen af en Palæstinensisk stat på hele det område, som Israel erobrede i 1967.
Dette krav om »hele« Vestbredden vil blandt andet betyde, at Israel skulle afgive det gamle Jødiske kvarter i Jerusalem og Vestmuren. Det er et krav, der - hvis Palæstinenserne skulle stå fast på det - vil udelukke enhver mulighed for nye fredsforhandlinger.
Hele talen bar da også præg af at være holdt af en mand, der har opgivet at forhandle sig frem til en løsning og nu blot forsøger at få FN til at diktere en Palæstinensisk udseende løsning, der så kan gennemføres med tvang uden hensyn til Israels krav.
Beskyldningerne i talen var, som den Amerikanske talskvinde bagefter sagde, særdeles provokerende og krænkende. Samtidig var talen traditionen tro blottet for den mindste erkendelse af, at der også er problemer på den Palæstinensiske side – for eksempel i form af de talrige raketangreb på civile Israelere, der udløste sommerens krig.
Mahmoud Abbas’ tale var et stort tilbageskridt for udsigterne til fred.
------------------------------------------------------------------------------------------
I dag er Netanyahu rejst til USA for at deltage i mødet i FN.