Fra Nowtheendbegins.com/blog/
22. juni 2014.
Det kaldes ’Den Enestes Hus'
”På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.« Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende.” Åb 17:5-6.
Igennem mange år har NTEB blæst i Shofar for at advare både de troende og de ikke-troende om den kommende Én verdensreligion, Chrislam, en bastardkrydsning mellem Islam og Kristendom/Jødedom. I har fået utallige verificerede redegørelser om den tidlige grundlægger og mester af Crislam, Rick Warrens indsats for at forberede de Kristne til at acceptere dette nye religiøse paradigme.
Berlin mener, man skaber religiøs historie, når Muslimer, Jøder og Kristne forener sig om at bygge et sted, hvor de alle kan tilbede. ”Den Enestes Hus” vil blive en Synagoge, en Kirke og en Moské under samme tag.
Pave Francis og Vatikanets bestræbelser på at få oprettet Én Verdensreligion, som nævnt i Åbenbaringsbogen, er også afsløret.
Hør og vær vågen!
Dagens bombe er det næste naturlige skridt i udviklingen af Én Verdensreligion – et tempel, hvor man kan påkalde Den Eneste Ene. Og hvor er det bedre at bygge denne vederstyggelighed end i den by, der er mest berømt for at introducere Adolf Hitler og Holocaust for Verden, Berlin i Tyskland.
Hvis ironien ikke rammer dig, må du se på definitionen af ordet "ironi". Alvorligt talt, kunne der ske noget, der er tydeligere end det?
Det kaldes ’Den Enestes Hus', og det er så det.
Verdens 3 største religioner samlet under ét tag, hvor de i første omgang vil tilbede i separate rum i komplekset, men derefter vil alle samles for at finde den åh-så-flygtige "fælles grund", som Rick Warren er fan af.
BBC rapporterer, at en arkitektkonkurrence er blevet afholdt, og vinderen er valgt. Det ejendommelige design er en murstensbygning med et højt, centralt, firkantet tårn. I gårdhaven nedenfor vil der være huse til tilbedelse for de tre trosretninger - Synagogen, Kirken og Moskeen.
Bygningen vil få en fremtrædende plads – Petriplatz – i hjertet af Berlin.
Placeringen er meget betydningsfuld, ifølge en af de tre religiøse ledere, der er involveret, Rabbi Tovia Ben Chorin.
"Fra mit Jødiske synspunkt er den by, hvor Jødernes lidelser blev planlagt, nu den by, hvor et center er ved at blive bygget for de tre Monoteistiske religioner, der har formet den Europæiske kultur," sagde han til BBC.
En Imam, der er involveret, Kadir Sanci, ser ”Den Enestes Hus” som "et tegn", et signal til Verden om, at det store flertal af Muslimer er fredeligt og ikke voldeligt". Det er også, siger han, et sted, hvor forskellige kulturer kan lære af hinanden. (Slut på rapport fra BBC)
Aha, ”Den Enestes Hus” er et "tegn" og et "signal til Verden" om, at Muslimer er "fredelige og ikke-voldelige". Det er en profeti, der bliver opfyldt i vor levetid. For de, der kan modtage det, er dette den verdensreligion, der vil blive ledet af Antikrist. Her vil Dyret og den falske profet bruge religionen til at bedrage ikke bare mange, men næsten hver eneste sjæl, der lever på jorden.
”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” Joh 17:3.
Forbered dig, for tiden er kort, og de onde dage nærmer sig.
Hav tillid til Jesus Kristus som den levende Guds udtrykkelige billede, sendt af Faderen i Himlen for at frelse din sjæl. Nådens tidsalder er ved at løbe ud, og det, der kommer næstefter, står allerede i kulissen og venter på at få et stikord fra mester-dirigenten.
Bliv ikke "ladt tilbage", fordi du måske ikke tror, at du kan gennemføre det.
---------------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden: ”Chrislam”
- en ånd af Antikrist.