Ingen fred med PLO og Hamas.

Fra News that Matters.
22. april 2014.

Israelsk PM beder PLO vælge mellem Israel og Hamas.

Premierminister Benyamin Netanyahu kritiserede i mandags Den Palæstinensiske Myndighed ved at sige, at deres trussel om opløsning, og den herskende Fatahfløjs bestræbelser på at skabe enighed med Hamas, viser manglende vilje til fred.

"I dag så vi Den Palæstinensiske Myndighed tale om at afvikle sig selv og om enighed med Hamas," sagde Premierministeren til festdeltagerne ved Mimuna-festen i Or Akiva.

"De skal beslutte, om de enten vil opløses eller indgå i en union med Hamas. Hvis de ønsker fred, burde de fortælle os det, for vi ønsker en ægte fred."

Palæstinensiske embedsmænd i Ramallah benægtede mandag, at Den Palæstinensiske Myndighed har overvejet at opløse sig selv, hvis fredsforhandlingerne med Israel ikke lykkes.

Source: Jerusalem Post

Kommentar:
Oslo-aftalen var ikke en "fredsaftale". Det var snarere starten på en ny krig. De Norske fredsmæglere købte den Islamiske idé om, at Israel skal opløses stykke for stykke.

Den slags beskidte krigsførelse kaldes også "salami-princippet". En militær modstander kan ikke opløses ved at vinde en krig. Fjenden skal tilintetgøres ved at miste sin motivation til at kæmpe, og underkaste sig en "fredsplan", der skærer fjendtlige lande i mindre stykker.

Israel vågnede op til denne nye virkelighed under den Anden Intifada - en høj pris at betale for at tillade PLO at etablere en terrorbase på Zions Bjerge.

Så længe PLO er til stede i Ram'Allah, kan der aldrig blive fred i Israel. "Krigsprocessen" kan bare blive forsinket indtil den dag, hvor den Islamiske terrorstyrke flyver til Doha eller Tunis - dybest set tilbage til det sted, hvor de opererede inden Oslo-krigsprocessen startede i 1990erne.

Skrevet af Ivar.
-----------------------------------------------------------------
Læs desuden:
Fatah velger fred med Hamas
Samarbeid med Hamas vil bety slutt på samtaler