Bibelen, trompetlyde og jordfaldshuller.

Fra Revelationnow.net/
15. august 2013.

Nyhederne vrimler med jordfaldshuller, der beskadiger ejendomme og i nogle tilfælde – tager liv. De af os, der har været på jorden i mange årtier, ved, at jordfaldshuller viser sig i nogle stater i USA. Det, vi ikke har set før, er de mange nyhedshistorier om jordfaldshuller. De vil helt sikkert vise sig at være trendsættende. Måske er nogle naturlige og nogle ikke!

Tidligt i 2012 fejede fænomenet med "trompetlyde" hen over jorden, og nogle vidner hørte de samme lyde før fremkomsten af jordfaldshuller. USA er ikke det eneste land, der lider under tendensen til jordfaldshuller: Guatemala, Jordan, Kina og Kuwait er andre lande, hvor disse huller har vist sig. Videnskabsmænd siger, at nogle geografiske områder har en disposition for aktiviteter, der fører til jordfaldshuller på grund af kalksten, som kollapser, når det er vådt for længe.

Mange mennesker er overraskede over at erfare, at Yahweh i Det gamle Testamente brugte et jordfaldshul til at dræbe. Jeg er ikke engang sikker på, hvorfor Han gjorde det, men det står i Bibelen. Jeg ved ikke, om det simpelthen var viljestyrke eller en eller anden teknologi, men jorden åbnede sig og slugte et telt, og derefter – lukkede den sig! Det får os til at spekulere på, om disse jordfaldshuller kommer naturligt, eller de er en del af en dom?

4 Mosebog 16:25-34:
”Moses sagde til Kora: »I morgen skal du og hele flokken træde frem for Herrens ansigt sammen med Aron. Hver af jer skal tage et fyrbækken og komme røgelse på, og I skal frembære hver sit fyrbækken for Herrens ansigt, i alt 250 fyrbækkener. Også du og Aron skal hver tage sit!« Hver af dem tog så et fyrbækken, gjorde ild på det og kom røgelse på. Moses og Aron stillede sig ved indgangen til Åbenbaringsteltet, mens Kora samlede hele flokken om dem ved indgangen til Åbenbaringsteltet.”

”Så viste Herrens herlighed sig for hele menigheden. Og Herren sagde til Moses og Aron: »Træk jer væk fra flokken her, for jeg vil straks gøre det af med den!« Men de kastede sig ned og sagde: »Gud, du Gud, der giver alle skabninger livsånde, lader du din vrede ramme hele menigheden, fordi én mand synder?« Herren svarede Moses: »Sig til menigheden, der står omkring Koras, Datans og Abirams bolig, at de skal gå væk.«

”Moses rejste sig, gik hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ældste, og sagde til menigheden: »Fjern jer fra disse ugudelige menneskers telte, og rør ikke ved noget, der tilhører dem, ellers mister også I livet på grund af alle deres synder.« Så gik de væk fra Koras, Datans og Abirams bolig, men Datan og Abiram gik ud og stillede sig i teltåbningen med deres kvinder og børn, store og små.”

”Moses sagde: »Sådan skal I erkende, at det er Herren, der har sendt mig for at gøre alle disse gerninger, og ikke noget, der kommer fra mig selv: Hvis disse mennesker dør ligesom alle andre mennesker, og hvis den skæbne, der rammer andre mennesker, også rammer dem, så er det ikke Herren, der har sendt mig. Men hvis Herren skaber noget uhørt, og jorden spærrer sit gab op og sluger dem med alt, hvad de ejer, så de styrter levende ned i dødsriget, så ved I, at disse mænd har hånet Herren!«

”Så snart han havde sagt disse ord, revnede jorden under dem. Jorden åbnede sit gab og slugte dem sammen med deres familier og alle de mennesker, der hørte til Kora, og alle deres ejendele. De og alle, der hørte til dem, styrtede levende ned i dødsriget, og jorden lukkede sig over dem; de blev udryddet fra forsamlingen. Men hele Israel, der stod rundt om dem, flygtede ved deres skrig, for de tænkte: »Jorden skal ikke sluge os!« En ild slog ud fra Herren og fortærede de 250 mand, der ofrede røgelse.”

Vi skal opleve regnskyl dette efterår, og vi kan forvente flere jordfaldshuller. Men det vil ikke forklare jordfaldshuller i tørre områder som Jordan og Kuwait. Hvis vi hører flere mystiske og uforklarlige trompetlyde og derefter ser jordfaldshuller, fremstår der et klart mønster. Lige nu er juryen ude på at finde den sande kraft bag jordfaldshullerne, men Bibelen har vist os, at den Almægtige bruger dem til dom.
----------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden: Underjordisk hul opslugte gade i storby