Camp Danevang er flyttet hjem.

Fra Jyllands-posten.dk/blogs/
13. oktober 2014.
Af Henrik Gade Jensen.

Danske soldater, der skal forsvare Danmark ud ad til, er nu i fare i det Danske civilsamfund. Hvem har egentlig magten?

Lidt må man lempe sig efter skik og brug, siger Peer Gynt og lader sig villigt binde en troldehale på bagen. Jeg tænker tit på Henrik Ibsens karakteristik af det Nordiske sind – den karakterløse eftergivenhed – i skikkelse af Peer Gynt, når man skal forstå dagenes nyhedsstrøm.

Peer Gynt giver altid efter, lader som om han står fast, men ender altid med at vige. Og alligevel giver han sig ud som om, han har en karakter, men Ibsen fremstiller ham nådesløst som en fantast og selvbedrager, der ikke kan holde fast i noget som helst.

Peer Gynt er den moderne Dansker eller Skandinav. Danske soldater er på vej til at være jaget vildt i det Danske civilsamfund. De har prisværdigt bekæmpet terrorismen i Irak og Afghanistan, men opfordres nu til at gemme og skjule sig i deres eget hjemland. Der hvor der burde være i sikkerhed og fred og hjemlig tryghed.

Danske soldater kan ikke længere optræde i uniform i det Danske samfund. De bliver forfulgt og det er farligt. Ved Varde Kaserne blev to soldater overfaldet af unge mænd, som sparkede og slog med næver og flasker. Den ene gernngsmand omtalte de som mørkhåret, den anden som mellemøstlig.

Kan Danske soldater ikke samles og mødes offentligt mer? Da Centralforeningen for Stampersonel just holdt kongress, skete det på en hemmeligholdt adressen. Desuden var der skærpede sikkerhedsforanstaltninger ved deres møde. Alt sammen under opfordring fra Forsvarets Efterretningstjeneste. For "hellige krigere" med uhellige hensigter findes ikke kun i Mellemøsten.

En overkonstabel udtalte ifølge TV2: ”Jeg prøver at undgå at tage uniformen på, når jeg skal i byen.” Og formanden for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen, advarede også fornylig soldater mod at tage uniformen på i København.

”Man skal bare tænke over det, at hvis man tager frem og tilbage i uniform og er på Nørreport Station eller Hovedbanegården, så skal man have det med i sine overvejelser”.

I Holland frarådes soldater nu at bære uniform, når de færdes i tog og busser. De soldater, som skal forsvare Danmark mod ydre fjender, kan nu end ikke befinde sig i fred bag landets grænser. Det er en fuldkommen barok situation.

Camp Danevang er flyttet hjem. Slut er det for unge værnepligtige med at tage hjem til mor i kongens uniform, fordi fjenden – tilsyneladende – befinder sig rundt om hvert gadehjørne. Troja har åbnet sine porte.

Hvordan skal Danmark eller Holland - eller andre Europæiske lande - egentlig kunne forsvare sig selv, når soldater er jaget vildt også i deres eget samfund? Den tapre landsoldet blev da trods alt respekteret, da han vendte hjem fra Isted Hede. Fejret og feteret.

Og så er det vores Peer Gynt-sind stikker frem. For det er tilsyneladende ikke noget problem, der præger nyhedsformidlingen eller den offentlige debat. Journalister researcher ikke om det. De vil hellere i en lang ulidelig uendelighed diskutere Helle eller Løkke. Det er så dejligt ufarligt.

Ask Rostrup og Clement Kjærsgaard og alle jeres pseudodebatter – der foregår noget derude, og det er ret alvorligt! Og Jesper K. Hansen, formanden for soldaterforeningen, har også tager Peer Gynt til sig, når han bare tilpasser sig de nye forhold og naturliggør dem:

”Kan vi mindske denne angst og nervøsitet ved at optræde mere anonymt i det offentlige rum, så gør det os vel ikke mindre stærke eller mindre Danske”.

Altså Danske soldater skal optræde som anonyme gurillastyrker i eres eget land og må først bag en kasernes pansrede indelukke iklæde sig deres uniform og Dannebrogsflag. Hurra, vi kapitulerer!

Peer Gynt svigter systematisk. Hver gang virkeligheden presser sig på, springer han over. Han vil ægte troldens datter, men skal have hale på for at få datteren. Det synes han jo først er helt skørt, men han lemper sig hurtigt. Han er en medgørlig fyr, som trolden siger.

Trolde er dyr uden karakter og uden rygrad. De løber deres vej. Blandt troldene er valgsproget, at være sig selv nok. Altså aldrig stå for et princip, aldrig tage et ansvar, men altid bare springe over gærdet og lade stå til. Skjule sin uniform. Det lærer Peer Gynt hurtigt. Et karakterløst menneske, der føjer sig.

Vi har fået Peer Gynt ind i sjælen. Det mente Ibsen også. Det moderne, forstående, tolerante, multikulturelle menneske hidser sig ikke op over, at "hellige krigere" findes i vore gader. Eller at det offentlige liv på gader og stræder har ændret sig radikalt på få år, og at mennesker terroriseres på egne gader og stræder, og ikke mindst i ghettoområder.

En indvandrer, der gerne vil tilpasse sig og integreres i det Danske samfund, opfattes som forræder. Og hvad er svaret fra FE, forsvaret, politi og politikere?: Man må lempe sig. Tilpasse sig udviklingen.

Også politiet agerer som Peer Gynt med troldehaler, når de skal opretholde ro og orden. Der må helst ikke være noget alvorligt, og alt nedtones og forsones. Stenkast er fredeligt. Vold er drillerier.

Bederum på politistationen. Krig er fred. Kun når det gælder fartkontrol, fungerer politiet nådesløst og effektivt, men der risikerer de ikke noget. Sig selv nok! Det har været Danskernes strategi i årtier. Ingen vil stå med sorteper.

Tavshed og eftergivenhed er blevet en livsstil og for mange en nødvendig overlevelsesstrategi.