Fra News that Matters.31. maj 2014.
Læs, hvad Ruthie Blum skriver om Pavens besøg i Mellemøsten.
Det er toppen af ironi, at Paven, før han vendte tilbage til Rom, inviterede "fredskaberne" Abbas og den afgående Israelske Præsident Shimon Peres til Vatikanet for at "bede med sig." De tre skal samles den 8. juni.
Peres er indbegrebet af "tilgiv dem, der gør sig skyldige mod os" hellere end at bekæmpe dem — en holdning, der har haft alvorlige konsekvenser. Og den eneste fredsskabende virksomhed, som Abbas har engageret sig i, er Hamas, en terrororganisation, der anser drab på Jøder og Kristne for en religiøs nødvendighed.
At bede Gud om at ”fri os fra det onde" er meningsløst, hvis vi undskylde det og tragter efter det. At byde en gerningsmand og hans apologet i Vatikanet velkommen er ikke kun uforståeligt i denne sammenhæng. Det udgør den Katolske Kirkes åndelige, moralske og politiske opgivelse af millioner af Kristne, der lever i evig frygt for deres Muslimske forfølgere.
I Vatikanets radioudsendelse onsdag omtalte Francis sin rejse til Det Hellige Land som en "stor nåde."
I sidste uge, før tredages besøget i Jordan, Den Palæstinensiske Myndighed og Israel, udtalte Pave Francis, at hans tur ville blive "strengt religiøs." Han sagde, at en væsentlig grund til hans korte ophold var at "bede for fred i dette land, der har lidt så meget."
Efter ankomsten tilbragte han dog mindre tid med bøn end med politik.
Det ville have været yderst passende, hvis biskoppen af Rom og lederen af den verdensomspændende Katolske Kirke havde talt imod den religiøse karakter i den Islamiske krig, der føres mod Kristne og Jøder. Det havde sømmet sig, hvis Pavestolens leder havde stået der, hvor man mener, Jesus blev født og døbt, og begrædt, at hjordens skæbne ligger i hænderne på de Muslimske fanatikere, der kuer alle ”vantro” til underkastelse. Det ville have været i overensstemmelse med hans mission at berolige Verdens Kristne med, at det gode vil sejre over det onde.
Det var desværre ikke sådan, Pavens pilgrimsrejse til Det Hellige Land spændte af. Selv om han i lørdags i Amman nævnte sit folks vanskelige situation, var det for at rose Jordan's "klima med fredfyldt sameksistens" mellem Muslimer og Kristne.
"Jeg takker Kongeriget for alt det, de gør," sagde han, da han mødtes med Kong Abdullah II og Dronning Rania ved deres palads. "Og jeg vil opfordre dem til at holde ud i deres bestræbelser på at søge varig fred for hele regionen. Dette mål kræver, at der snarest findes en fredelig løsning på krisen i Syrien, samt en retfærdig løsning på den Israelsk-Palæstinensiske konflikt."
Om søndagen tog Paven til Betlehem. Der mødtes han med PA’s Præsident Mahmoud Abbas, som han kaldte "en fredens mand".
Som altid kom Abbas og hans kumpaner på den ene side med deres værste løgne, idet de utvivlsomt benægtede, at de Kristne flyver i hobetal fra de Palæstinensisk kontrollerede områder, mens de på den anden side bebrejdede Israel for fænomenet.
Det resterende lillebitte mindretal af Kristne i Betlehem blev derefter behandlet, indtil en Pavelig messe blev opført ved Manger Square. Men hans ord blev overdøvet af muezzinen fra Omar Moskeen, som opfordrede Muslimer til bøn, mens man råbte "Allahu akbar" (Gud er stor) i en højttaler.
Som en visuel effekt viste et vægmaleri, der var malet til ære for Paven, Jesusbarnet, svøbt i en keffiyeh, sammen med sin jordiske Fader, Joseph, hvis hoved var dækket i stil med den afdøde Palæstinensiske Befrielsesorganisations chef, Yasser Arafat.
Dette blev suppleret af snesevis af plakater, der var placeret strategisk rundt omkring i byen og sammenlignede de lidende Palæstinensere med Jesus.
Det var en perfekt indledning at tage Paven hen for at se børnene i Dheisheh-flygtningelejren. De blev jo af PLO holdt i elendighed i årtier og udnyttet til international sympati, fundraising og kritik af Israel.
Sådan gik det til, at hans kortege stoppede ved den separations-barriere, der er rejst af Israel for at holde de Palæstinensiske selvmordsbombere i skak. Der, med en baggrund af anti-Israelsk graffiti, der benyttede sig af billedsprog om Holocaust, bøjede Paven sit hoved mod muren og bad for fred.
Source: Israeli Hayom
Kommentar:
Det er positivt, at mange Jødiske bosættere i Zion er i stand til at gennemskue Paven, vedkende sig det og endda sige det offentligt. Paven er ikke en sand ven af Israel. Han er ikke en sand ambassadør for Jesus Messias.
Mange Jøder er blevet påvirket af en nyere Evangelisation, som udråber Paven som Antikrist. Det kan kun forstås fuldt ud, såfremt Messias har genindsamlet det Jødiske folk. Han er Israels klippe og har genfødt staten Israel.
Det er den samme Messias, som døde for Verdens synder i Jerusalem for 2.000 år siden. Og kun ved Hans blod kan mennesker finde tilgivelse for deres synder.
De sande efterfølgere af Messias står sammen med det Jødiske folk. De accepterer ikke Islam som en "fredsbevægelse", og de omfavner og støtter ikke PLO.
Mange Jøder har gennemskuet Paven. Men hvad med de mange Kristne, der hylder "Paven" som en Kristen leder?
