Fæstning fra Kong Davids tid fundet i Jerusalem.

Fra Author/richardoestermann/
4. april 2014.

Efter en 15 år lang udgravning har Israelske arkæologer i Jerusalem fundet en massiv 2800 år gammel Kananæisk fæstning fra Kong Davids og Kong Salomons tid.

Udgravningen, der betegnes som en af de mest komplicerede i Israel, er i “Davids By Nationalparken”.

Et stort antal arkæologer deltog i udgravningen, der blev forestået af professor Ronny Reich fra Haifa Universitet og Eli Shukrun fra Israels Oldsags-Myndighed.

Lederen af udviklingen af Davids Byen, Oriya Dasberg, siger, at fæstningen blev bygget for at beskytte byens vand mod fjendtlige angreb og beskytte folk, der ville transportere vand til byen.

Citadellet menes at have beskyttet Gihon-kilden, der omtales i Kongernes Bog som stedet for Kong Salomons salvelse. Det er den største af de Kananitiske fæstninger, der er fundet i Israel og menes at være den største kendte fæstning inden kong Herodes’ styre.

Dette nu helt udgravede sted er åbent for offentligheden, ikke mindst de, som måtte ønske at udforske den Bibelske historie.

Sjælden mosaik i Beduinsk landsby
Fundet af fæstningen er sket blot nogle dage efter, at Oldsags-Myndigheden gav oplysning om fundet af et Byzantinsk kloster fra det 6. århundrede nær den Beduinske landsby Hura i Negev-ørkenen.

Klostret er 35x30 meter stort og indeholder fire rum, inkl. et bedeværelse og et refektorium. Mosaik-gulvene er udført i sjældne farver og kaster lys over Byzantinsk liv i det sydlige Israel.

Udgravingen begyndte for en måned siden efter vejarbejde i området.

Nogle af mosaikkerne betegnes som unikke. Bedeværelsets gulv har et kløver-lignende mønster i blåt og rødt, forbundet med den Kristne tro, men der er også grønne og gule sten, som er mindre almindelige.

Det menes, at stenene er kommet fra Den Judæiske Ørken og er ikke fundet i andre Byzantinske ruiner i Israel.

Refektoriet er det bedst dekorerede rum, med tre separate indgange I den midterste er der en dedikation til Fader Anastio, med afbildninger af kurve og madvarer, en amfora (krukke med to hanke. red.) og fugle.

Det antages, at bygningen faldt sammen under et jordskælv, men meget af den overlevede mirakuløst, fordi den var bygget på en flad overflade. Ingen har nogensinde bygget over den.

I den Byzantinske periode var der megen aktivitet i Negev, udover aktiviteter i større centre som Jerusalem og kystsletten.

Klostret ligger nær landsbyen Hura, hvor der er andre ruiner af en Byzantinsk landsby – med tre kirker, som endnu ikke er blevet udgravet.

Udgravningen afslørede også lervarer, omfattende store opbevaringsbeholdere, kander, kogeredskaber og skåle.

Der blev også fundet mønter og ting af glas, der var typiske for perioden, og som antydede, at der havde været en rig kultur i området.