Israel fejrer »Toraens glædesfest«

Fra Ordetogisrael.dk/
16. oktober 2014.

Torsdag er helligdag i Israel, ja faktisk en dobbelt-helligdag. Religiøse Jøder fejrer »Shmini Atzeret« (den ottende samling) og »Simchat Tora« (Toraens glædesfest). Det Jødiske døgn begynder ved solnedgang, så fejringen begyndte allerede onsdag aften.

I den sidste uge har Jøder fejret den syv dage lange Løvhyttefest, Sukkot. Dagen efter Løvhyttefesten, ottendedagen, »Shmini Atzeret«, er en helligdag. Strengt taget er det en selvstændig helligdag, der ikke er en del af Løvhyttefesten, og hvor man ikke længere udfører mange af de traditioner, der hører til Løvhyttefesten.

Det er også den dag, hvor man begynder at bede om regn. Talmud forklarer »Shmini Atzeret« som en ekstra festdag, Gud har føjet til efter de seneste ugers tre store Jødiske højtider: Rosh Hashana (nytår), Yom Kippur (forsoningsdagen) og Sukkot (løvhyttefesten).

Inden det Jødiske folk skal tilbage til hverdagen, giver Gud dem en ’ekstra’ højtidsdag, hvor de kan være sammen med Ham. Der er ingen Bibelhistorisk begivenhed, der skal fejres på dagen – den skal bare bruges til at være sammen med Gud og takke Ham, fordi Han er.

Den anden helligdag, der fejres i Israel i dag, er »Simchat Tora« (Toraens glædesfest). Traditionen stammer fra det Jødiske samfund i Babylon, hvor man i Synagogerne læste de fem Mosebøger igennem på et år. Gennemlæsningen sluttede på dagen efter »Shmini Atzeret« – altså på den 9. dag efter Løvhyttefestens begyndelse.

Når man havde læst det sidste afsnit af Femte Mosebog, fortsatte man straks med at læse det første afsnit af Første Mosebog. Dagen blev markeret med en glædesfest over de fem Mosebøger (Toraen).

I Israel fulgte man oprindeligt en treårig plan for gennemlæsningen af de fem Mosebøger. Derfor blev »Simchat Tora« ikke fejret i Israel dengang. Men skikken bredte sig hurtigt fra Babylon til Jødiske samfund over hele Verden og kom efterhånden også til Israel.

Her blev fejringen dog lagt sammen med Shmini Atzeret, altså den 8. dag efter begyndelsen af Løvhyttefesten. Det er årsagen til, at Jøder i Israel i dag fejrer to helligdage: Shmini Atzeret og Simchat Tora.

Jøder uden for Israel fejrer Shmini Atzeret i dag, og Simchat Tora i morgen. Glæden over Toraen markeres i Synagoger og mange andre steder med processioner (’hakafot’), sang og dans med Torarullerne.

I Israel er det mange steder blevet tradition også at markere glæden over Toraen med offentlige processioner om aftenen efter Simchat Tora – det vil i år sige torsdag aften, altså på samme tidspunkt som Jøder uden for Israel holder Simchat Tora.

Da torsdag aften ikke længere er helligdag i Israel, kan man bruge højttalere, lysanlæg mv til denne anden ’hakafot’.

Ordet »Tora« betyder undervisning eller åbenbaring. Glæden over Guds åbenbaring er noget af det, der forener Jøder og Kristne. I Det Gamle Testamente kommer denne glæde stærkt til udtryk i blandt andet Salme 119, hvor det for eksempel hedder: »Jeg fryder mig over dit ord som en, der får et vældigt bytte« (Sl 119,162).

I Det Nye Testamente findes præcis samme dybe værdsættelse af den store skat, Gud har givet mennesker i de Bibelske skrifter. For eksempel når Paulus skriver til sin unge discipel Timotheus: »Fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus« (2 Tim 3,15).