Fra Ordetogisrael.dk/10. oktober 2014.
Mandag fortalte det officielle Iranske nyhedsbureau, at en brand i en sprængstoffabrik i området øst for Teheran havde kostet to personer livet.
En oppositionskilde tilføjede imidlertid nogle opsigtsvækkende oplysninger. Kilden sagde, at der var tale om en meget kraftig eksplosion ved Parchin-militærbasen, der af IAEA (Det Internationale Atomenergiagentur), Vesten og Israel mistænkes for at spille en afgørende rolle i den militære del af det Iranske atomprogram.
Kilden sagde samtidig, at lysglimt fra eksplosionen kunne ses langt væk, og at der blev knust vinduer helt op til 12 kilometer fra basen.
Onsdag offentliggjorde det Amerikanske "Institute for Science and International Security" i Washington satellitfotos af basen før og efter eksplosionen. Der er tale om billeder, købt fra et kommercielt firma, og de viser store ødelæggelser på området. Flere bygninger er fuldstændig væk, og andre er hårdt beskadigede.
Vesten og Israel har længe hævdet, at Parchin-basen har spillet en afgørende rolle for den del af Irans atomprojekt, der går ud på at udnytte landets atomteknologi til en atombombe. Så sent som den 24. september i år sagde Israels Efterretningsminister Yuval Steinitz, at Iran på basen har udført forsøg, som ikke kan have andet formål end udviklingen af en atombombe.
IAEA har i de sidste mange år krævet adgang til Parchin-basen for at undersøge, om der er tegn på aktiviteter med radioaktive stoffer. Det har Iran konsekvent afvist, hvad der blot har styrket mistanken i Vesten.
I 2012 viste satellitfotos af basen, at det mistænkte område havde gennemgået omfattende ændringer. Israelske kilder siger, at det var et Iransk forsøg på at skjule sporene af det atom-relaterede udviklingsarbejde.
Den vedblivende Iranske afvisning af, at lade IAEA’s eksperter besøge stedet, tyder på, at det ikke er lykkedes at fjerne sporene af arbejdet med radioaktive stoffer på det, som ifølge Iran er et helt almindeligt militært område.
Torsdag hævdede den Kuwaitiske avis Al Rai, at eksplosionen på Parchin-basen var sabotage, udført af en fremmed stat. Avisen citerede anonyme, Vestlige diplomater i Washington for oplysningerne. Det har yderligere sat fart i spekulationerne om, hvorvidt Israel eller måske USA skal have gennemført sabotagen for at forsinke det Iranske atomprogram.
Den Israelske kommentator Ron Ben-Yishai fastslår i en analyse, at både Vestlige og Israelske efterretningstjenester sandsynligvis hurtigt vil finde ud af, hvad der skete. Hvis eksplosionen afslører tilstedeværelsen af radioaktive stoffer, kan det blive vanskeligt for Iran at bortforklare det. Han taler ligefrem om, at der i så fald måske kan blive tale om den »rygende pistol« (altså det afgørende bevis) i Irans atomprogram, som mange har efterlyst.
En anden Israelsk iagttager, Ronen Bergman, skriver i sin analyse i Ynet, at der enten kan være tale om en arbejdsulykke eller om sabotage. Hvis der skulle være tale om sabotage, er det meget bemærkelsesværdigt, skriver han. I så fald kunne bagmændene være (Israelske?) kræfter, der er trætte af at vente på, at IAEA kan afsløre det militære aspekt af Irans atomprogram, og som derfor besluttede at »hjælpe afsløringen på vej« med en sabotagebombning.
Det er langt fra første gang, at Iranske militæranlæg og atomforskningscentre bliver ramt af en mystisk eksplosion eller ulykke. Siden i hvert fald 2007 har der været en række uforklarlige eksplosioner, atomvidenskabsfolk er blevet dræbt eller forsvundet, og atomanlæggene blevet ramt af avancerede computervira.
Uanset om der denne gang er tale om en arbejdsulykke eller sabotage, sker eksplosionen på et ubelejligt tidspunkt for Iran.
Forhandlingerne mellem Iran og P5+1 landene (USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Kina og Tyskland) om en endelig aftale om atomprogrammet skal efter planen afsluttes senest den 24. november i år. Forhandlingerne går trægt, og nye afsløringer af atomprogrammet kan gøre dem endnu vanskeligere.
I Israel er der udpræget frygt for, at Vesten i lys af den nye krig mod Islamisk Stat skal slække på kravene til Iran og vælge at leve med, at Iran bliver en såkaldt »dørtærskel-stat«, der kort tid efter en eventuel beslutning kan fremstille en atombombe.
