FN’s Sikkerhedsråd forkaster forslag om Palæstinensisk stat og Israelsk tilbagetrækning.

Fra Ordetogisrael.dk/
31. december.

Det lykkedes ikke for Palæstinenserne tirsdag aften at få FN’s støtte til en tidsplan for en løsning på Mellemøst-konflikten.

Jordan, der er i øjeblikket er medlem af Sikkerhedsrådet, fremsatte det længe bebudede Palæstinensiske forslag. Hovedindholdet er en tidsplan med to punkter.

For det første skal der inden udgangen af 2015 være indgået en endegyldig fredsaftale mellem parterne. For det andet skal Israel have trukket sig tilbage fra Vestbredden og Østjerusalem inden udgangen af 2017. FN skal derpå optage Palæstina som fuldgyldigt medlem.

Forslaget er en klar opbakning til en tostatsløsning og fastslår begge staters ret til sikkerhed. Men mens forslaget stiller store krav til Israel, er der ingen krav til Palæstinenserne. For eksempel er der intet krav om, at Hamas skal afvæbnes, eller om at Palæstinenserne skal anerkende Israel som en Jødisk stat.

Samtidig er forslaget helt urealistisk. Når Israel og Palæstinenserne ikke i 2013-2014 kunne forhandle sig frem til en løsning med hjælp af USA’s Udenrigsminister John Kerry, så skal der mere end en FN-deadline til, for at det kan lykkes i 2015.

For at blive vedtaget skulle resolutionen have opbakning fra mindst 9 af de 15 medlemmer af sikkerhedsrådet, foruden at ingen af de 5 permanente medlemslande måtte nedlægge veto.

Da USA havde meddelt, at landet ville stemme imod, var det på forhånd klart, at forslaget ikke ville blive vedtaget. Men Palæstinenserne håbede og troede på, at forslaget ville få ni stemmer, så kun USA’s veto stod i vejen for en vedtagelse.

Det ville have været en diplomatisk sejr for Palæstinenserne, men sådan gik det ikke. 8 lande stemte for forslaget, deriblandt Rusland, Kina og – nok så bemærkelsesværdigt – Frankrig. 2 lande stemte imod, nemlig USA og Australien. 5 lande undlod at stemme: Storbritannien, Litauen, Nigeria, Rwanda og Sydkorea.

Dermed faldt forslaget, helt uanset det Amerikanske veto. Den Amerikanske FN-ambassadør Samantha Power kaldte forslaget »dybt uafbalanceret« og sagde, at det lægger op til stærkere strid i stedet for til et kompromis og derfor ikke bidrager til en fredelig løsning af konflikten.